Jes og skelettet i skabet: En dannelsesrejse
Han smilede for sig selv, fordi han følte han havde klaret noget på egen hånd. Han havde overlevet en storm, han havde reddet sit skab, og det havde reddet ham, og nu stod han og styrede et skib fuld af kryddernelliker. Hvor ville de blive stolte af ham når han sejlede ind i havnen i Sønderho. Alle sammen. Og så ville der nok ikke være nogen der drillede ham og kaldte ham Bette-Jens.